Vokal

Født Petrus Zimbabwe 6.6. 1944, søn af Grev Jean Zimbabwe og Grevinde Vicki.

Under idylliske forhold voksede Petrus op på godset Zimbabwenborg syd for Næstved.
Moderens kraftige humørsvingninger, grundet en fremskreden Münchhausen by proxy, gav tidligt den unge Petrus et harmonisk og skizofrent syn på tilværelsen.

På det årlige kræmmermarked ved Kirke-Hyllinge i 1947, diagnosticerede og helbredte den unge Petrus et tilfælde af nyresten hos en 46-årig sabelsluger. Optrinnet blev overværet af dr.med. Hermod Friisenborg, der opfordrede Jean Zimbabwe til at lade sin søn gøre karriere inden for de medicinske fag. Friisenborg blev ansat som huslærer for Petrus, der 5 år senere lod sig optage på medicinstudiet ved Københavns Universitet som den yngste nogensinde.

I 1955 fandt Petrus Zimbabwe en kur imod senil demens, men afvistes af en samlet lægestand – med dr. Friisenborg i spidsen – på grund af manglende empiri i de indledende stadier af forskningens hovedformålsindikation og dissatifakterende sagsfremstilling i henhold til lægelovens § 47 stk. 3 og sundhedsministeriets bekendtgørelse af 7. juni 1746 omkring utilitaristisk omgang med paronychia.

Forholdet mellem Friisenborg og Zimbabwe blev aldrig det samme igen og Zimbabwe søgte tilflugt og trøst i det rå miljø omkring Café Viking, hvor han mødte den noget ældre Duke Henningsdottir, der lokkede Zimbabwe ind i Rock’n Roll musikkens æggende univers. Sammen dannede de med Lord Yvonne Thomsen trioen ‘The 1965 Kentucky Highway Disaster’, der bestod af Henningsdottir på slagtøj, Thomsen på vokal, saxofon og piano samt Zimbabwe på bas og vokal.

I 1960 modtog Zimbabwe universitetets guldmedalje for sin afhandling om comatøs spasmose, og færdiggjorde dermed sin uddannelse som dr. med.

I 1962 blev Zimbabwe indstillet til Nobelprisen for sin doktorafhandling om den sjældne sygdom Syndromos Accentus Alienus, men prisen gik det år til dr. med. Hermod Friisenborg for hans forskningsarbejde i sygdommene senil demens og paronychia.

Forholdet mellem Friisenborg og Zimbabwe blev aldrig det samme igen og Zimbabwe søgte tilflugt i det obskure musikalske værk ‘Orbium Phonbographicorumtheca’ – der tryllebandt ham – og i frustration over sine faglige nederlag begyndte dr. Zimbabwe at eksperimentere med LSD, inspireret af ‘Orbium Phonbographicorumtheca’s tredie sats: ‘Lucky Son of Denver’ og fjerde sats: ‘Lovely Sunshine Day’.

I 1963 dannede Zimbabwe bandet ‘Steppebæveren’ sammen med tiggeren Joey Brown på trommer, Thomsen, Henningsdottir og dennes fætter, Etatsråd Eik Skaløe på tablas.

I 1964 koncentrerede Zimbabwe sig nu 2 timer dagligt om sit stofrelaterede kald som musikus vocalis og optrappede sit i forvejen massive forbrug af lysergsyre-diætylamid og viscium. Vicki Zimbabwe tog i december samme år til København for at deltage i dr. Friisenborgs årlige julestue.

Igennem Friisenborg fik grevinden nys om sønnens sybaritiske skørlevned, og opsøgte ‘Steppebæveren’ i bandets øvelokale. Mødet udviklede sig til et håndgemæng mellem Etatsråd Eik Skaløe og Grevinde Zimbabwe, hvorefter Skaløe forlod bandet og grevinden – sammen med de resterende musikere – dannede sekstetten ‘Bæverklub Groove’.

dr. Zimbabwe var dog utilfreds med et eller andet og den 19. december meldte han sin mor savnet, hvorefter hun forlod bandet, der få timer senere skiftede navn til Chillumklud Group.

21. december samme år udkom bandets første single ‘Disco Tango’, og tre dage senere gik bandet igen i studiet for at lave en opfølger.